Historie

FDF i Strandby havde i mange år undersøgt mulighederne for at erhverve sig en ejendom, der kunne ombygges eller en grund, hvorpå der kunne opføres en lejrbygning. I 1989 fik vi muligheden for at købe at Mosighus, der på daværende tidspunkt var et mindre husmandssted. Vi syntes, det havde en pragtfuld beliggenhed og gik i gang med en større om- og tilbygning, der stod færdig i 1990.

 

Samtidig var en del af udendørsarealerne blevet planeret og drænet, således at der i dag er særdeles fine muligheder for at dyrke forskelligt slags boldspil på motionsplan, ligesom der forefindes en bålplads øst for bygningen. Der blev også opført et gyngestativ til de mindre børn, samt en svævebane.

 

I 1993 blev 1. sal indrettet med et stort aktivitetsrum, samt et værelse med 4 sovepladser. I 2001 blev der opført en stor overdækket grillplads, med plads til 15 - 20 personer.

 

Lejrcentret er beliggende i et meget kuperet terræn, og da bakken eller området hvorpå lejrcentret er bygget netop benævnes Kongebakken, var det nærliggende at give vores center samme navn